Banner_Elevcentreret_skolel

Om forfatteren

 

Efter at have taget sin doktorgrad ved Harvard University vendte Viviane Robinson tilbage til sit hjemland, New Zealand, for at arbejde ved University of Auckland, hvor hun nu har et professorat i uddannelse. Ledetråden i hendes karriere har været at arbejde til gavn for uddannelsesverdenens praktikere via forskning og udvikling, der både har været videnskabeligt stringent og relevant for målgruppen. Hun har med stort engagement forsket i ledelse, skoleudvikling og læring i organisationer. Hun har skrevet fem bøger og talrige kapitler og tidsskriftartikler. Hendes arbejde er blevet udgivet i førende internationale tidsskrifter som Educational Researcher, Educational Administration Quarterly og Review of Educational Research.


Viviane Robinson er desuden akademisk leder af Centre for Educational Leadership ved Faculty of Education. Dette center udarbejder det newzealandske introduktionsprogram for nye skoleledere og en række omfattende forskningsbaserede læringsprogrammer for alle typer skoleledere.


Robinson har fungeret som konsulent i forskning og udvikling inden for ledelse i både offentlige og private organisationer i England, Singapore, Canada, Australien og New Zealand. Hun har modtaget priser for sit bidrag til forskning, politikker og praksisser på uddannelsesområdet i New Zealand, Australien og USA. I 2011 blev hun udnævnt til ”Fellow of the American Educational Research Association”.

 


Køb bogen på Dafolo-online.dk - Gå til webshoppen

|